Hvordan gik vi fra Champions League til nederste halvdel af Superligaen på halvandet år? Det spørgsmål må Claus Steinlein og resten af FC Midtjyllands ledelse have stillet sig selv en del gange. Og der er formentlig et vigtigt spørgsmål mere på blokken: Er de seneste 15 måneders resultatmæssige krise forbi? Hvor står FC Midtjylland i november 2023?
I denne kommentar og de følgende tirsdage op til jul giver Thomas Schouv Jakobsen sit bud på årsagerne til nedturen.
Af Thomas Schouv Jakobsen
Husk at læse de to første dele: Champions League-holdet splittes og Fra ligaens bedste keeper til ligaens bedste pensionist

Mod slutningen af Bo Henriksens tid i FC Midtjylland – i foråret 2022 – blev den taktiske plan for usynlig. Selv gode gener kan indavles, og selv for et hold som FC Midtjylland, hvor det ligger i klubbens kromosomer at spille direkte, fysisk og simpelt, kan det blive en tand for simpelt.
Samtidig skæmmedes Bo Henriksens sidste halvår af et par frygtelige kampe, hvor FCM balancerede lige på vippen af den totale fiasko og endte i tre straffesparkskonkurrencer, vi aldrig skulle have stået i.
- Udekampen mod PAOK i playoff-runden i Conference League. Efter 1-0 hjemme efter en udmærket kamp, hvor Charles havde et dommedagsdrøn på overliggeren, var alt åbent til returkampen i Grækenland, men første halvleg blev en tragikomisk fremvisning af nogle af de mest amatøragtige fejl i mands minde. FC Midtjylland krøb i omklædningsrummet til pause nede 2-0. Jeg tør ikke at sige, om spillerne var rystede, eller om Bo Henriksen var i chok. Men jeg gætter på, at de fleste Midtjylland-fans lå bevidstløse foran TV’et efter den overdosis personlige og kollektive fejl, de havde været vidne til i de første 45 minutter. Det blev bedre efter pausen, og Daniel Høegh fik såmænd også bragt kampen i forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence med sit mål efter 80 minutter, men da Max Meyer brændte FC Midtjyllands første forsøg, og PAOK scorede på alle fem, så var det farvel til Europa for denne gang.
- Pokalfinalen mod OB var en lignende spillemæssig skuffelse, særligt de første 60 minutter var FCM på hælene og OB klart bedst. Selv efter en lidt bedre anden halvleg, en ekstra tid, hvor FC Midtjylland var klart bedst, og en straffesparkskonkurrence, som blev vundet, da ‘pensionisten’ David Ousted klarede to spark, og Evander i vanlig sikker stil lagde den afgørende bold ind, havde pokaltitlen en mærkelig bismag; Undervejs havde FC Midtjylland lignet det næstbedste hold.
- Den sidste dråbe tålmodighed med Bo Henriksen fordampede i den cypriotiske hede i returopgøret mod AEK Larnaca den 26. juli 2022. Efter 1-1 hjemme i en kamp, hvor FCM var klart bedst, men alligevel kom bagud med ti minutter igen, skulle den videre skæbne i Europa sikres med en sejr på Cypern. Men igen blev det en trist oplevelse. FC Midtjylland var det dårligste hold i en dårlig kamp afviklet under svære, varme betingelser. Og selv om det igen – lige nøjagtig, efter to cypriotiske stolpeskud – endte med en favorabel afgørelse fra straffesparkspletten, ja, så blev sædet for varmt under Bo Henriksen, der blev fyret i et mødelokale i Billund Lufthavn efter hjemrejsen den 27. juli.

Bo Henriksens sidste 20 kampe i FCM. Alene på baggrund af resultaterne var en fyring svær at forudse.
Skilsmissen realiseres
Efter fire kampe i sæsonen 2022 / 23 havde ledelsen i FC Midtjylland set nok. Ikke helt så mange elskede Bo i Midtjylland længere, ægteskabet lignede i udekampen mod Larnaca en desperat sidste getaway, som når parrene i Gift ved første blik er parat til at veksle en solferie på Kreta med deres arrangerede ægtefælle til et liv i cølibat og stille bøn i et norsk kloster. Bo Henriksen stormede fra banen efter Luis Gustavo brændte Larnacas femte forsøg fra pletten, han vidste, hvad der var på vej, og parterne skiltes i Billund Lufthavn efter hjemkomsten fra Larnaca.
Det store spørgsmål er, om andet lå bag fyringen af Bo Henriksen, end resultater og spil på banen? En sølvmedalje, en pokalsejr og to gange bestået (om end mod Larnaca med mindst mulig margin…) kvalifikation til Europa League-gruppespil, og endda videre færd fra en vanskelig pulje, kan aldrig være fyringsgrund i FC Midtjylland, så længe FC København økonomisk er gearet til at køre dobbelt så stærkt som os.
Sæsonen indledtes med 1-1 hjemme mod Randers i en kamp, hvor vi var klart bedst. Dernæst 1-1 hjemme mod Larnaca fire dage senere, igen var FCM på stats klart bedst. Så et 1-3 nederlag hjemme mod SIF, men en kamp der lå tre dage efter og fire dage før en vanvittigt vigtig kamp, hvor holdet kunne sikre europæisk gruppespil og omtrent halvdelen af sæsonens sportslige budget i én kamp? Den har man andre gange været villig til at ofre, fx i år.
Tre nederlag på fem måneder. Heraf to ét-måls nederlag til FCK, hvor vi i hvert fald i den ene kamp ligeså godt kunne have vundet.
Bo Henriksen var inde på det samme i Viaplays Offside i november 2023: Ifølge ham selv opnåede han bedre resultater med FC Midtjylland end den interne målsætning. Og som jeg har redegjort for tidligere, fik han i mine øjne et udmærket resultat ud af en trup med mangler. Så hvorfor blev han fyret?
På ‘underliggende parametre’? Fordi klubben ville en anden vej taktisk? Spille mere boldbesiddende, ‘smukkere’? Så havde man vel haft en køreplan for det – fx haft en afløser klar pr. 1. august? Eller fordi den kultur, som Bo Henriksen netop blev indsat for at forbedre et år forinden, havde fået nye sygdomme undervejs?
Claus Steinleins ord til bold.dk umiddelbart efter fyringen pegede kun på det rent spillemæssige:
“Vi har måske set fint med sejre, men vi har ikke helt fået dem på den måde, som vi kunne ønske.”
Det er indiskutabelt. Spillet var virkelig ikke smukt. Men set udefra var timingen af fyringen helt horribel for FC Midtjylland.
Ingen er selvskreven
Uanset, om det var det rigtige at fyre Bo Henriksen, passerede ledelsen i FCM her endnu en milepæl i krisen. Man skiltes ikke efter pokalsejren over OB, hvor vi var næstbedste hold i første halvdel af de 120 spillede minutter, men først en lille håndfuld kampe inde i den nye sæson, uden at have en afløser på hånden og med en spildt opstart bag sig.
FCM-ledelsen kom til at sætte sig mellem to stole, fordi man ikke var klar til at tage konsekvensen 1. juni, men to måneder senere alligevel ikke var stærk nok i troen til at fortsætte ‘rejsen’, som man siger.
Isoleret set en kæmpe bommert, som Claus Steinlein – til hans ære – erkendte og tog det fulde ansvar for.
Det er måske også, som om noget er gået op for os, der følger FC Midtjylland tæt, efter fyringen er kommet på behørig afstand, og det blev gjort uhyggeligt klart, hvor galt det kan gå også i FC Midtjylland: Måske følte vi et øjeblik, efter fire år i top to, at en andenplads omtrent var det dårligste resultat, vi kunne risikere at få, uanset hvem der var træner. En slags nedre grænse. Bundniveau.
Hovmod er en synd. En af de slemme endda.
Exit Ankersen
Måske – og nu bevæger vi os ned ad et kontrafaktisk spor kun oplyst af bagklogskab – måske havde Rasmus Ankersen grebet situationen anderledes an? Måske havde han og Claus Steinlein sammen kunnet se klarere på Bo Henriksen-sagen allerede i juni og taget den nødvendige konsekvens allerede her?
Faktum var, at Rasmus Ankersens tid i FC Midtjylland i sommeren 2022 endegyldigt var forbi. Efter otte år som bestyrelsesformand og over 20 års tilknytning til FCM ville den lokale verdensmand videre til nye jagtmarker. Rasmus Ankersen fratrådte som bestyrelsesformand, allerede da 2021 blev til 2022, men var tilknyttet FC Midtjylland som en slags konsulent og ‘med på råd’ i januars transfervindue.
En kæmpestor personlighed i FC Midtjylland og en af de største kapaciteter overhovedet. Sammen med Claus Steinlein måske den vigtigste mand for klubben overhovedet – særligt i rollen som sparringspartner for netop Steinlein, en rolle der i skrivende stund fortsat er ledig.
Men også en Rasmus Ankersen med et stort medansvar for to kiksede transfervinduer; Både i januar 2022 og sommeren 21 var det Ankersen, der tegnede de store linjer i FC Midtjylland. Den slags bliver bare skrevet i glemmebogen under helgenkåringer, også i Midtjylland.
En sympatisk overgangsfigur
Farvel, Bo, goddag… Henrik Jensen. En dygtig og sympatisk vendelbo, der fik roret i FC Midtjylland på en vanskelig vagt. Efter OB blev udmanøvreret 5-1 i Henrik Jensens første kamp, viste både Horsens og Lyngby sig at være større isbjerge end først antaget, i begge kampe blev en lidt ufortjent 3-0 føring sat over styr. Pinligt, mente Viasats Jesper Thygesen. Henrik Jensen holdt klogt hovedet koldt i situationen, men det pointmæssige udbytte af de seks kampe under hans ledelse var til at overskue. En sejr og to uafgjorte mod OB, Lyngby, Horsens, AGF og to gange Benfica. Skibet manglede fortsat en kaptajn, og vurderingen var åbenbart, at Henrik Jensen fortsat var for urutineret til at få det permanente ansvar. Der skulle en endnu sikrere hånd på roret. Men ind kom paradoksalt nok ikke David Nielsen, Thomas Thomasberg eller Alexander Zorniger, men en spansk styrmand uden nævneværdig klubsholdserfaring, og med søkort, der viste en helt anden vej til succes, end det FC Midtjylland havde sejlet efter siden Tryl’Erik Rasmussens tid eller deromkring.
Læs KRISEN 4. DEL: 20 timers jobsamtale næste tirsdag
Sort Support holder snakken kørende
Sort Support er for dig, der gerne vil bakke op om en Podcast, som dækker FC Midtjylland i med og modgang. En podcast fra fans til fans. Læs mere om fordelene ved Sort Support her: https://sortsnakpodcast.dk/sort-support/