Kronik af Joakim Nørtoft-Danhøj
I ”Soccernomics” (2018) undersøger forfatterne, Simon Kuper og Stefan Szymanski, hvilken betydning Premier League- og Championship-klubbers lønudgifter har for deres resultater. Helt konkret sammenligner de 56 klubber, der har spillet med i Premier League eller Championship i perioden 2007-2016, på deres gennemsnitlige ligaplacering gennem de ni sæsoner med de afholdte lønudgifter til spillere. Ikke så overraskende har lønbudgettet en stor betydning. Overraskende vil det være for mange, at betydningen er så markant, som den er.
Forklaringsgraden – også kaldet determinationskoefficienten – er nemlig 92% i den undersøgte periode. Det vil sige, at 92% af variansen (forskellene mellem klubberne) i ligaplaceringerne kan forklares alene af lønudgifter. Den stærke sammenhæng er i øvrigt fundet i en lang række topligaer og er en gennemgående pointe i sportsøkonomisk forskning. Resultatet betyder, at med viden om klubbernes lønbudgetter kan man forudsige deres resultater (over tid) med meget stor præcision. En forklaringsgrad på 100% ville betyde, at lønudgifter kunne forklare alt i ligaplaceringerne, hvor der ikke er plads til tilfældigheder, skader, spillestil, taktik eller noget som helst andet.
For at sætte den høje forklaringsgrad (92%) i perspektiv så er selv sammenhængen mellem råoliepriser og den pris, forbrugeren betaler ved benzinstanderen, markant svagere. Her ligger forklaringsgraden kun omkring 50%. Og selvom motion er sundt, forklarer mængden af fysisk aktivitet typisk kun 20-30% af variansen i vægttab. Tilbage står, at det over tid, er meget svært – nærmest umuligt – for klubber at præstere væsentligt over lønbudgettet. Begrænsede midler vil være en hæmsko som vilje, kloge beslutninger og held aldrig vil kunne udviske sæson efter sæson. Man skal simpelthen have for meget ud af hver lønkrone, til det kan lade sig gøre. Ganske enkelt kan succes købes for penge.
Kuper og Szymanski fandt i et andet studie, at de engelske klubbers nettoforbrug på transfers (dvs. klubbernes afholdte transferbeløb minus modtagne ditto) kun forklarede 16% af variansen i deres ligaplacering. Jovist påvirker det resultaterne positivt at bruge relativt mange penge på transfers; men i mere begrænset omfang. Det er ikke så meget et spørgsmål om at være en ”sælgende” eller ”købende” klub: At kunne tilbyde høje lønninger er ganske væsentligere end at afholde store transferbeløb, selvom mange har det med at stirre sig blind på sidstnævnte.
Lidt overforsimplet forholder det sig nemlig sådan, at en spillers løn er nogenlunde retvisende for hans evne til at spille fodbold: jo bedre spiller, desto højere løn. Det er – modsat transferbeløb – effektivt (i økonomiske termer). Transferbeløb modsvarer nemlig ikke nødvendigvis en spillers niveau. De påvirkes nemlig af forhold såsom frie transfers, unge spillere med udviklingspotentiale og kontraktsituationer – og afspejler derfor ikke nødvendigvis spillerens reelle niveau her og nu.
Når FCM matcher FCK uden at matche budgettet
For fodboldromantikeren kan det være hård læsning, at lønbudgettet er uløseligt forbundet med succes; at det nærmest er lig med succes. Vi kan som fans godt lide tanken om, at bolden er rund; alt kan ske; mirakler er mulige. Miraklernes tid er da heller ikke ovre. Miraklerne er bare mere usandsynlige – eller sjældne – end vi, som flest, går og bilder os selv og hinanden ind. Et begrænset lønbudget er som en lænke om enhver fodboldklubs ben. Spørgsmålet er ”bare”, hvor tung jernkuglen for enden af lænken er, og hvordan man formår at slæbe den afsted. Nogle klubber (f.eks. FCM) har formået at bryde forbandelsen; stille og roligt har de slæbt en tung kugle forbi mindre kloge modstandere. Andre klubber (f.eks. FCK) har – i deres privilegerede tilværelse – helt overset, hvor relativt let deres egen kugle har været, og hvor lidt de egentlig har fået ud af den fordel.
FCK har i mange år været begunstiget af et markant større lønbudget end Superligaen i øvrigt. Det er kun i de seneste år, at FCM er begyndt at nærme sig – dog uden overhovedet at være i nærheden af at komme på siden af FCK; slet ikke overhale. Succes kan ganske vist købes for penge, men FCK har bare langt fra gjort det i den grad, som man kunne forvente. Som det tydeliggøres længere nede, har FCM nemlig – som Rasmus Ankersen ville beskrive det – formået at ”outthinke” FCK. FCM har gjort det i en sådan grad, at FCK er en decideret outlier (dvs. et markant afvigende tilfælde) sammenlignet med andre europæiske klubber, der har haft tilsvarende økonomisk afstand ned til sine nærmeste konkurrenter. At FCK – med deres økonomiske muskler – i denne sæson ender i den nederste halvdel af tabellen, er nærmest uforklarligt ringe. Ganske enkelt.
Hvad spillerbudgetterne afslører om FCM og FCK
Superligaklubbernes lønbudgetter til spillere er ikke tilgængelige for offentligheden. Heldigvis gennemgår Troels Bager Thøgersen og Tipsbladet hvert år samtlige handler i Superligaens transfervindue, nærlæser årsrapporter og vender klubbernes økonomi med insidere og eksperter. På den baggrund anslår de klubbernes spillerbudgetter for sæsonen. Det har ”kun” været muligt at finde Tipsbladet-artikler på spillerbudgetterne fra 14/15-sæsonen og frem til den netop afsluttede. En relativt ubetydelig sidenote er, at det ikke har ikke været muligt at finde spillerbudgetterne for 15/16-sæsonen, hvorfor den ikke indgår i nedenstående gennemsnit for spillerbudgetter. Derudover er der et par mindre klubber i 22/23- og 18/19-sæsonen, hvor spillerbudgettet ikke var opgjort.
Nedenfor sammenholdes de gennemsnitlige spillerbudgetter (y-aksen) og ligaplaceringer (x-aksen) for de klubber, der har spillet mindst to sæsoner i Superligaen i perioden. Det er tilfældet for 15 klubber, som hver udgør et datapunkt i diagrammet. Jo højere en klub ligger i diagrammet, desto større spillerbudgetter har den haft; og jo længere mod højre den ligger, desto bedre ligaplaceringer har den opnået.
For det første har FCM’s spillerbudget været – og er stadig – tættere på BIF’s end FCK’s, trods medierne ofte tegner et andet billede. Desuden er det værd at bemærke afstanden ned til de øvrige klubber. Superligaen domineres tydeligt af ”de tre store”. En gang imellem vil klubberne fra ”mellemlaget” vinde mesterskabet – som eksempelvis AGF gjorde det i år, og FCN gjorde det i 2012 – men de vil ikke være i stand til at gøre det igen og igen over tid, netop på grund af deres lavere spillerbudget. Det væsentligste at bemærke er dog, at selvom FCM har haft – og har – et væsentligt mindre spillerbudget end FCK, har FCM præsteret lige så gode resultater. Hvad angår Superligaen, har FCM altså formået at bryde fodboldens lønforbandelse, og er i perioden en overpræsterende klub, mens det modsatte er tilfældet for FCK.
Fordi spillerbudgetter både består af lønninger til førsteholdsspillere og afskrivninger af transferbetalinger, er det ikke til at sige, hvad transfer- og lønfordelingen er (hvor sidstnævnte – som denne artikel har fastslået – ellers er mest interessant). Men i en bold.dk-artikel fra marts 2025 beskrives det, at FCK havde hele 9 ud af de 10 bedst betalte spillere i Superligaen. Det placerer FCK i en lønmæssig dominans, der minder om de mest økonomisk overlegne klubber i Europa – som Paris Saint-Germain i Frankrig og Bayern München i Tyskland. Derfor er det desto mere opsigtsvækkende, at FCM sportsligt har formået at komme op på siden af FCK. Det burde nemlig ikke ske.
FCM har endnu ikke overhalet FCK økonomisk. Men sportsligt har de allerede vist, at de kan matche dem. Det er netop dét, der gør udviklingen interessant. For hvis FCM i de kommende år formår at lukke bare noget af budgetgabet, samtidig med at klubben fastholder sin evne til at omsætte penge til point mere effektivt end FCK, kan magtbalancen i dansk fodbold for alvor begynde at tippe. Indtil da er FCM fortsat tvunget til at være klogere, skarpere og mere konsekvent end FCK. De har ikke råd til lige så mange fejl. Men det er også her, klubbens – og regionens – styrke ligger: I evnen til at få mere ud af mindre.
Joakim Nørtoft-Danhøj er Senior Data Insights Consultant ved Wilke og desuden forfatter til bogen Biased - et indblik i vores irrationelle sind - og selvfølgelig FC Midtjylland-fan