FCM-spillere jubler: ‘NK’ hæver standarden

Af Oliver Okstrøm

1. juli 2026

Rasmus Nissen Kristensen havde onsdag sin første træning efter sin tilbagevenden til FC Midtjylland efter en årrække væk fra klubben. I den periode har han spillet for klubber som Ajax, Roma, Leeds og senest Frankfurt, men nu er han tilbage igen, og det er noget, som spillerne i FCM er glade for.

Over for Sort Snak slår målmand Elias Olafsson fast, at han ser meget lyst på den transfer, midtjyderne har lavet.

Det er jo kæmpe stort for klubben at hente en som ham hjem. Det bringer bare niveauet op. Det bliver godt, siger han og fortsætter:

Han bringer jo noget fra de store ligaer, og han har spillet en masse kampe for nogle store hold, så han kan hæve standarden lidt på mange parametre på banen til træning og kampe.

Islændingen er desuden ikke ene om at være vild med ‘NK’. Det gælder også den unge midtbanespiller Sofus Johannesen, som har fået et godt førstehåndsindtryk af landsholdsspilleren.

Han virker som en god fyr. En leder. Han kommer ind med meget energi. Han er flink. Han kommer ind fra dag 1, og han er bare sig selv, forklarer FCM-talentet.

Det er blevet til en femårig kontrakt for Rasmus Nissen Kristensen, som ligeledes har overtaget anførerbindet fra Mads Bech Sørensen på sin første dag i klubben. Lørdag får ‘NK’ sin uofficielle comebackkamp for FCM, når de møder Silkeborg IF i en testkamp klokken 13.

Flere artikler

Status i det midtjyske

4. oktober 2026

Superligabolden har efterhånden ligget stille i nogle uger, og vi må væbne os med endnu mere tålmodighed, før FC Midtjylland den 11. oktober hjemme tager imod FC København i, hvad der må forventes at blive en af fire nøglekampe mod københavnerne i kampen om det danske mesterskab.

Klumme: Mike Tullberg – temperamentet er både styrken og svagheden

2. september 2026

Mike Tullberg har rundet et år som cheftræner i FC Midtjylland, og det har været et år med fuld fart på både på og uden for banen.

Status på Transferquiz – Sommeren 2026

2. september 2026

Status på sommerens transfervindue og den sagnomspundne Sort Snak Transferquiz.