Af Casper Sørensen & Thomas Schouv Jakobsen
FC Midtjylland har de seneste to regnskabsår leveret op mod 100 millioner kroner i samlet underskud. Selv om de kommercielle indtægter vokser, og selv om FC Midtjylland de seneste to år har haft pæn – og i år rigtig pæn – succes i Europa League og fået gode præmie- og tv-penge ind – er der stadig minus i kassen.
Det sportslige budget er steget voldsomt de seneste år – dyre, modne performancespillere er hentet i form af bl.a. Cho, Adam Buksa, Philip Billing og Martin Erlic, og spillersalget er ikke fulgt med i samme tempo. I denne sæson valgte klubben bevidst at holde på særdeles salgbare profiler som Aral Simsir, Dario Osorio og Franculino, velvidende at spillersalg er en del af indtjeningsgrundlaget i FC Midtjylland, og at valget om at sige nej til købstilbud ville koste et år mere med underskud på bundlinjen.
Men hvad så nu? Risikerer FC Midtjylland at blive ramt af UEFAs regler om bæredygtig økonomi? Det kommer vi tilbage til, men først er det vigtigt at forstå hensigten med FFP, og hvordan reglerne håndhæves.
FFP – bøder og begrænsninger europæisk
I 2010 indførte UEFA Financial Fair Play (FFP) for at dæmme op for den stigende gæld blandt europæiske fodboldklubber. UEFA opdaterede reglerne i 2022 med det mundrette Club Licencing & Financial Sustainability Regulations, men grundidéen er den samme: Klubberne ikke må bruge flere penge, end de selv tjener. Overtræder man reglerne, kan sanktionerne være alt fra bøder og begrænsninger i truppen til europæiske turneringer, og i yderste konsekvens udelukkelse fra turneringerne.
Et af de mest markante eksempler kom i 2014, hvor Manchester City blev idømt en bøde på 60 millioner euro og fik reduceret sin trup til europæisk fodbold fra 25 til 21 spillere. Straffen kom efter en periode med massive investeringer uden tilsvarende indtægter.
Der findes ikke et særskilt dansk FFP-regelsæt, men klubber, som deltager i de internationale europæiske turneringer, Conference League, Europa League eller Champions League, er omfattet af reglerne.
Tre tommelfingerregler
UEFA’s nuværende Club Licencing & Financial Stability Regulations, CLFSR (i folkemunde stadig kaldet FFP) indeholder tre centrale regler:
- Allerførst må klubber ikke skylde penge væk til agenter, spillere eller andre klubber.
Den slags er der styr på i FC Midtjylland. - Og hovedregel nummer to: Klubber må ikke – set over en treårig periode – have et samlet underskud på driften, der overstiger 60 mio. Euro. Et så stort underskud er i sagens natur svært at opbygge for en Superligaklub.
- Tredje regel er den såkaldte 70 procent-regel. Den betyder, at udgifter til spillerlønninger, trænerlønninger og afskrivninger på spillerkontrakter maksimalt må udgøre 70 pct. af klubbens indtægter. Udgifter til kvindefodbold og anlægsudgifter til eksempelvis nyt træningsanlæg eller stadions samt andre mindre poster tæller ikke i beregningen.
FC Midtjyllands udgifter til løn og afskrivninger ligger på lidt over 300 mio. kr.
Den samlede omsætning fremgår ikke direkte i årsrapporten, men ved at regne baglæns fra en række kendte faktorer, tv-penge, præmiepenge osv., lander man på omtrent 500 mio. kr. i indtægter. FC Midtjylland brugte altså i seneste regnskabsår omtrent 60 pct. af indtjeningen på lønninger.
Det placerer FC Midtjylland et godt stykke under 70 procent-grænsen og dermed inden for den centrale økonomiske ramme i FFP-systemet.
Jesper Jørgensen er partner ved revisionsfirmaet Deloitte og sidder i det udvalg i Divisionsforeningen, der licenserer de danske superligaklubber. Han har et indgående kendskab til økonomien i fodbold og FFP-reglerne. Ifølge Jesper Jørgensen er det utænkeligt, at FC Midtjylland vil blive ramt af reglerne.
“Jeg vil blive meget overrasket, hvis der en dag er en dansk klub, der bliver straffet via FFP-reglerne. Det kan jeg simpelthen ikke forestille mig,” fastslår han.
Ejerskabet: Kan Anders Holch bare poste penge i?
FC Midtjylland har en kapitalstærk ejer i Anders Holch Povlsen, men FFP-reglerne er netop konstrueret for at undgå, at rige ejere kan dope sit fodboldhold til hurtig succes, eller at man kunstigt holder klubber flydende gennem vedvarende underskud. Hvis en ejer blot tilfører penge for at dække driftstab uden reelt indtægtsgrundlag, vil det over tid kunne bringe klubben i konflikt med reglerne.
Det samme gælder “oppustede sponsorater”. UEFA vurderer, om sponsorindtægter sker på markedsvilkår, særligt hvis de kommer fra selskaber, der har relation til klubbens ejer. Derfor ville Heartland eller Bestseller ikke blot kunne melde sig som hovedsponsor af eget hold og den vej igennem pumpe penge ind i klubben.
FFP rammer kontroltab, ikke investering
FC Midtjylland har over de seneste to regnskabsår et minus på samlet ca. 90 mio. kr. Der er “opsparet” store transferindtægter i holdet med bl.a. Aral Simsir, Franculino og Dario, spillere hvis værdi så at sige venter på at blive indløst til klubkassen – et beløb i nærheden af en halv milliard er nævnt som realistisk samlet sum. Men da FC Midtjyllands regnskabsår 25/26 slutter den 31.07., og man formentlig vil forsøge at holde på de bedste spillere igennem den europæiske kvalifikation i august, er det ikke utænkeligt at lande et nyt underskud i dette regnskabsår.
Heller ikke det bekymrer Jesper Jørgensen.
“Der vil man se på helheden og de forventelige indtægter. Systemet er ikke så rigidt, at man bare med ét straffes med bøder eller udelukkelse fra europæiske turneringer. Desuden er beløbsgrænsen så høj, at alle Superligaklubber i praksis ikke er omfattet af reglen,” konkluderer Jesper Jørgensen.
Heller ikke Superligaens licenseringssystem bliver noget problem for FC Midtjylland i de kommende år, selv om der investeres yderligere i truppen, vurderer Jesper Jørgensen.
“Det kan jeg ikke forestille mig. For at få sin licens, skal man grundlæggende præsentere et troværdigt budget. Det er sket nogle gange før, at en dansk klub i første omgang ikke har fået godkendt sin licens. Der var en sag i FC Vestsjælland, og Vejle har også prøvet ikke at få licensen i første forsøg. Men det er utænkeligt, at FC Midtjylland nogensinde vil komme i problemer med licensen til Superligaen. Økonomien i Superligaen har aldrig været bedre, og FC Midtjylland kommer aldrig i klemme på denne,” fastslår Jesper Jørgensen.
FC Midtjylland har fået forelagt artiklen, men klubben har ikke ønsket at kommentere.
Hør desuden Midtjyllandsholdet, når vi diskuterer FC Midtjyllands position i dansk fodbolds hierarki. Udsendelsen forventes online sent søndag den 15.3.
