Alletiders bedste i FC Midtjylland

Giver det mening at sætte alle tiders FCM-hold? At plukke spillere på toppen af deres karrierer i forskellige tidsaldre og samlet i én ultimativ FC Midtjylland-startopstilling? Døm selv. For os og 419 lyttere var det en sjov tur ned ad mindernes allé. 

Af Thomas Schouv Jakobsen

Der var spillere nok at vælge imellem, da Sort Snak satte sig til mikrofonerne for at blive enige om det ultimative FC Midtjylland-hold – altså de bedste spillere gennem 24 år på alle pladser. 

Vi opsatte på forhånd tre udvælgelseskriterier: 

  1. Holdet skal kunne spille fodbold. Det skal være balanceret. 
  2. Spillerne udtages på deres niveau for FC Midtjylland. Ikke før eller efter.
  3. Det gælder om at sætte det bedst mulige hold. Vi skeler ikke til romantik og legendestatus.

Tre af Sort Snaks egne folk satte holdet i selskab med den store lytterafstemning, hvor over 400 Sort Snak-lyttere via den nye hjemmeside havde stemt spillere på holdet. Det gav fire bud, og i tvivlsspørgsmål fik lytterne sidste ord. 

Du kan høre hele udsendelsen her.

Selv om enkelte panelister havde medbragt egne tillægskriterier – som de så alligevel dispenserede for undervejs – lykkedes det at blive enige om følgende kombinerede Sort Snak * Lytternes hold:

De små marginalers hold

419 lyttere satte deres eget hold, og faktisk fik hovedparten af lytterne deres vilje på 10 ud af 11 pladser. Kun Paul Onuachu nåede ikke det endelige hold, men måtte efter lidt taktiske omrokeringer se Anders Dreyer tage pladsen i stedet. Lytternes stemmer fordelte sig således:

65 pct. havde Jesper Hansen

63 pct. valgte Bach Bak på back

85 pct. og lytternes mest sikre mand: Erik Sviatchenko

76 pct. gik med Scholz

41 pct. havde stemt på Filip Novak, mens 39 pct. holdt på Paulinho, aftenens Bush / Gore-afgørelse

74 pct. havde valgt Jakob Poulsen til midtbanen

54 pct. stemte Sparv ind

65 pct. fandt plads til Evander

81 pct. havde Mohamed Zidan med

50 pct. valgte Farlige Frank i angrebet

43 pct. havde Onuachu som makker til Zidan og Farlige.

Sort Support er lytternes klub

Sort Support er vores mulighed for at dele Sort Snak med jer. Vi vil gerne engagere lytterne noget mere. Lade jer påvirke udsendelserne og meget gerne møde jer derude personligt. I Sort Support og med den nye hjemmeside åbner vi nogle kanaler, så det lettere kan lade sig gøre i praksis. Du kan læse mere om Sort Support og melde dig ind for 49 kr. om måneden her.