Starten på en ny sæson
Taktikken var lagt fra start, og holdet var sat den 20. juli sidste år, da FC Midtjylland åbnede sæsonen med en hjemmekamp mod oprykkerne fra OB. I startopstillingen kunne man blandt andet finde Jonas Lössl, Dani Silva og Adam Buksa, mens Thomas Thomasberg sad på trænerbænken med taktstokken i hånden. Det blev dog kun til den første af hele fem 3-3-kampe for midtjyderne i løbet af sæsonen.
Når man kigger tilbage på tiden siden juli 2025, er der sket rigtig meget i klubben. Et af de første store øjeblikke kom allerede inden udekampen mod Brøndby den 31. august, hvor klubben valgte at fyre Thomas Thomasberg. Det skete på trods af, at han på det tidspunkt var ubesejret i de seneste 17 betydende kampe med klubben.
Forklaringen på fyringen skulle ifølge Claus Steinlein findes i de bagvedliggende data.
- Når vi i FC Midtjylland vurderer spillet, og hvordan vi udvikler os, så kigger vi på de bagvedliggende data, og når vi ser på, hvad vi har investeret i truppen, så havde vi en forventning om, at vi skulle have rykket os mere. Og der vurderer vi, at der skal nogle andre kompetencer og egenskaber til at løfte os til næste step.
Selvom kvalifikationen til Europa League-ligafasen kom i hus, var det ikke uden problemer. Ledelsens vurdering var derfor, at Thomasberg havde løftet FC Midtjylland til et vist niveau, men at man ikke længere kunne se ham tage holdet det næste skridt.
Thomasberg sluttede sin tid i FC Midtjylland med en 3-1-sejr på en svær udebane i Brøndby og overlod derefter trænerposten til Mike Tullberg, som blev hentet ind fra Dortmunds andethold.
Ud ad døren gik Thomasberg – ind ad døren kom Philip Billing
Lige godt 35 millioner kroner betalte FC Midtjylland for den nye midtbanestjerne Philip Billing, som kom til fra Premier League-klubben Bournemouth.
Allerede fra dag ét viste Billing sin klasse. Han kom ind med en ro og en tyngde på midtbanen, som holdet måske har savnet, siden man sagde farvel til spillere som Evander og Martinez.
Han lignede ikke en spiller, der skulle bruge lang tid på at finde sig til rette. Han lignede fra starten en spiller, der var hentet ind for at tage ansvar. Billing har spillet 36 kampe i sæsonen, og i de fleste af dem har han haft mange minutter i benene. Derfor er det måske heller ikke så mærkeligt, at han i slutningen af sæsonen kæmpede lidt med en skade.
En historisk europæisk kampagne
Den 24. september indledte FC Midtjylland klubbens ottende sæson i Europa League, og det skulle blive en europæisk kampagne, vi nok sent glemmer. Holdet kom flyvende fra start med en 2-0-sejr hjemme over østrigske Sturm Graz, og derfra så man sig nærmest ikke tilbage.
Det blev efterfølgende til sejre over Premier League-holdet Nottingham Forest på udebane, Tel Aviv og Celtic. I en længere periode lå FC Midtjylland helt i toppen blandt alle 36 hold i ligafasen, og selv for en klub, der efterhånden har vænnet sig til europæiske gruppespil og store aftener, var det svært ikke at lade sig rive med.
Efter nederlaget ude mod AS Roma stoppede den flotte ubesejrede stime på 10 europæiske kampe i træk, hvis man tæller kvalifikationen med. Men selv med det nederlag havde FC Midtjylland sat et aftryk, som rakte langt ud over Herning/Ikast området.
Midtjyderne sluttede ligafasen på en flot tredjeplads og med en rekordstor koefficienthøst, der i de kommende sæsoner kommer til at gavne alle hold i Superligaen. Det er måske ikke det, man tænker mest på som fan lige nu, men det siger stadig noget om, hvor stærk en europæisk sæson klubben har haft.
I 1/8-finalen ventede Nottingham Forest igen. Et hold, man tidligere på sæsonen allerede havde slået 3-2 på udebane. Desværre blev det også endestationen. FC Midtjylland måtte se sig slået i en straffesparkskonkurrence på MCH Arena, som stadig må give mareridt til mange af de fremmødte fans.
Det var en brutal afslutning på en ellers historisk europæisk kampagne. Ikke fordi nederlaget ændrer på, hvor flot rejsen havde været, men fordi det hele sluttede med en følelse af, at der måske lå endnu mere og ventede.
Et efterår med skræmmende højt topniveau
Efter Tullbergs haltende debut i 1-0-nederlaget mod FC Nordsjælland begyndte man for alvor at se den nye spillestil skinne igennem. Formation, presspil og opbygningsspil blev ændret, og pludselig ramte holdet en periode, hvor man spillede noget af det bedste fodbold, vi nogensinde har set FC Midtjylland spille. Både i Superligaen og i Europa.
FC Midtjylland vandt 11 af de første 14 kampe med Tullberg som træner. De sidste to kampe var tætte uafgjorte opgør mod henholdsvis FCK på udebane og AGF hjemme.
I de 14 kampe scorede holdet hele 35 mål, hvilket svarer til 2,5 mål pr. kamp. I den anden ende lukkede man kun syv mål ind, og det er mere end godkendt, når man samtidig husker på, at modstanderne blandt andet hed Celtic, Nottingham Forest, FCK og AGF.
Det var en periode, hvor FC Midtjylland lignede et hold med en meget klar idé. Presset sad bedre, relationerne på banen begyndte at se naturlige ud, og offensivt var der en fart og en direktehed, som gjorde det svært for modstanderne at finde løsninger. Det høje niveau tog man også med ind i det nye år, hvor holdet gik ubesejret gennem de første ni kampe i 2026.
Det var svært ikke at tro på, at sæsonen kunne ende med noget rigtig stort, men så begyndte mesterskabsspillet.
Endnu et mesterskabsspil til glemmebogen
Da mesterskabsspillet gik i gang, stod FC Midtjylland med alle muligheder for at gøre en i forvejen flot sæson til noget helt særligt. Formen havde været god, selvtilliden burde være stor, og truppen havde vist gennem både efteråret og det tidlige forår, at topniveauet var højt nok til at slå alle hold i ligaen.
Men hvor efteråret havde været præget af fart, mod og effektivitet, blev mesterskabsspillet alt for meget præget af usikkerhed, manglende skarphed og en følelse af, at holdet langsomt løb tør for energi.
Det startede skidt med nederlaget hjemme mod FC Nordsjælland. Selvom der efterfølgende kom sejre, som burde have skabt ro, fandt holdet aldrig rigtigt tilbage til det udtryk, der tidligere på sæsonen havde gjort dem så svære at spille imod.
Kampene blev mere låste. Presset sad ikke med samme timing. Offensivt manglede der ofte den sidste kvalitet i de afgørende situationer. De kampe, som tidligere på sæsonen blev vundet på kvalitet, tro og momentum, endte nu alt for ofte med frustrationer og pointtab.
Særligt de uafgjorte kampe kom til at stå som billedet på et mesterskabsspil, hvor FC Midtjylland stadig var svære at slå, men hvor man også havde for svært ved selv at lukke kampene. Det var ikke et kollaps i klassisk forstand. Det var mere en langsom punktering af den ballon, som var blevet pustet op gennem en europæisk kampagne og et efterår på meget højt niveau. Man sad tilbage med følelsen af, at der hele tiden var lidt mere at hente, men at det aldrig rigtigt blev forløst.
Derfor ender mesterskabsspillet også som den store skuffelse i sæsonregnskabet. Ikke fordi alt har været dårligt, men fordi forventningerne var blevet løftet af holdets egne præstationer. FC Midtjylland viste i lange perioder af sæsonen, at de kan spille med en intensitet og kvalitet, som bør række til mere end det, vi så i den afgørende fase. Det er måske den vigtigste læring at tage med videre.
Topniveauet er der. Truppen har kvaliteten. Spillet kan ramme et niveau, hvor FC Midtjylland både nationalt og europæisk kan gøre ondt på næsten alle modstandere. Spørgsmålet er bare, hvordan man får det frem, når sæsonen skal afgøres, og presset er størst.
For det er dér, denne sæson i sidste ende står med sin største kontrast. Et efterår, hvor alt virkede muligt. Et europæisk eventyr, som skrev sig ind i klubbens historie. Og en afslutning, hvor man sad tilbage med følelsen af, at FC Midtjylland havde mere i sig, end tabellen og resultaterne til sidst viste.
Det er ikke kun i denne sæson, at FC Midtjylland har haft svært ved at lukke guldkampen. Kigger man tilbage på de seneste ni sæsoner, er klubben kun sluttet uden for top-2 én gang. Det lyder jo egentlig ikke helt dårligt, men alligevel er det “kun” blevet til guld tre gange i den periode.
Flere gange har man haft en førsteplads i hænderne, men sat den over styr, fordi man ikke har formået at holde niveauet helt frem til slutningen af sæsonen. Det er efterhånden blevet et mønster, at FC Midtjylland er rigtig stærke over lange perioder, men har svært ved at være skarpe nok, når det hele skal afgøres.
Et plaster på såret
FC Midtjylland spillede sig også i klubbens syvende pokalfinale. Finalen blev spillet i nogle helt fantastiske rammer med stor opbakning fra de midtjyske fans. Over 16.000 FCM-fans kunne se Lee Han-beom heade et indlæg fra Simsir i mål i kampens slutfase. Det sikrede en 1-0-sejr i Parken mod FC København, og FC Midtjylland kunne dermed snuppe den eftertragtede plads i næste sæsons Europa League-kvalifikation.
Klubbens tredje pokaltitel er ikke nok til at kalde det en succesfuld sæson, men det er alligevel et plaster på såret.
Transferkarussellen snurrer igen
Man har gennem det meste af sæsonen snakket om, hvor mange penge FC Midtjylland mon kommer til at sælge spillere for i det kommende transfervindue. Holdet har mange oplagte salgsemner i form af Franculino, Osorio, Diao, Olafsson og også Simsir, som efter Brøndby-kampen udtalte til Viaplay, at det nok var hans sidste kamp for klubben.
Alle de nævnte spillere har leveret en rigtig flot sæson, og derfor kommer det heller ikke som den store overraskelse, hvis vi må vinke farvel til flere af de største profiler. Når der er så mange spillere, som står til at blive skudt af, bliver det spændende at se, hvilken tilgang FC Midtjylland har til transfervinduet.
Vil man sælge hurtigt og samtidig købe hurtigt ind, så holdet kan nå at blive spillet sammen til sæsonstart? Eller vil man vente med at sælge, indtil europæisk deltagelse er garanteret? En mulig komplikation er den kommende VM-slutrunde, som alt andet lige kan gøre det mere besværligt at få handler i hus og få nye spillere på plads i truppen.
En ting er dog helt sikkert. Der kommer til at ske ting og sager for FC Midtjylland i sommerens transfervindue. Det vil nok ikke undre nogen, hvis klubben både slår rekord for største spillersalg og største spillerindkøb i de kommende måneder. Vi kommer med garanti til at se en helt anden start-11’er i den nye sæson, men hvem klubben får handlet ind, må tiden vise.
Et stærkt fundament med tydelige mangler
Samlet set står man tilbage med en sæson, hvor FC Midtjyllands topniveau har været virkelig højt. Når holdet har ramt dagen, har man spillet med en fart, intensitet og kvalitet, som har været noget af det bedste, vi har set i lang tid. Det har man både vist i Europa og i perioder af Superligaen, hvor modstanderne simpelthen har haft svært ved at følge med. Problemet har bare været, at bundniveauet i Superligaen har været for lavt til et mesterskab. Der har været for mange kampe, hvor kontrollen er forsvundet, hvor kampene er blevet mere nervøse end nødvendigt, og hvor man har smidt point i situationer, hvor et mesterhold oftere lukker kampen ned.
Et af de mest tydelige billeder på det er de sene mål imod. Næsten 40 procent af de 36 indkasserede mål er kommet efter det 80. minut, og det fortæller historien om et hold, der alt for ofte har haft nervøse slutfaser. Det har kostet point, og i en sæson, hvor marginalerne i toppen er små, bliver den slags afgørende. Meget symbolsk sluttede man også sæsonen med at lukke to mål ind til sidst mod Brøndby og smide, hvad der lignede en 2-0-føring, der bare skulle køres sikkert hjem.
Det er dog ikke kun de sene mål, der har fyldt. Holdet har også skrabet en masse gule og røde kort til sig i løbet af sæsonen. Faktisk ligger FC Midtjylland øverst i både tabellen for flest gule kort og flest røde kort. Det har betydet, at holdet samlet set har afsonet 17 karantænedage, og det har alt andet lige også sat sit præg på sæsonen. For det er ikke kun noget, man kan se i statistikkerne. Det har også været tydeligt på banen, hvor karantæner og udskiftninger i startopstillingen flere gange har været med til at bryde rytmen.
Til gengæld skal man heller ikke glemme, hvor stærkt holdet har været offensivt. FC Midtjylland har scoret imponerende 72 mål i Superligaen, hvilket er det tredjehøjeste antal i en sæson i klubbens historie. Hvis man kigger over alle turneringer har holdet scoret 122 mål. Det vidner om et hold med enorm offensiv kvalitet og et angrebsspil, der i lange perioder har været både underholdende og effektivt.
Derfor er konklusionen heller ikke, at alt skal laves om. Tværtimod. Fundamentet er stærkt, og topniveauet er til mere end bare at være med i toppen. Men hvis FC Midtjylland skal vinde Superligaen til næste år, skal bundniveauet hæves, og de nervøse slutfaser skal blive til kontrollerede afslutninger. Det er forskellen på en flot sæson og en mesterskabssæson.