FC Midtjylland møder mandag kl. 19 AGF i noget af en gyser på hjemmebanen i Herning. Alle fodboldfans med hjertet på rette sted kender kampens betydning: Et nederlag til ulvene vil de facto afgøre årets Superliga. Et uafgjort resultat vil allerhøjst være et skridt til siden, mens en sejr vil lægge pres på de notorisk underpræsterende, men alligevel stolte som få, fra Aarhus – og hvem ved, måske få knæene til at gynge lidt?
Opgaven bliver vanskelig: AGF har vist overraskende stabilitet gennem hele sæsonen og har kun tabt én kamp i Superligaen siden 3. august (mod Sønderjyske 9. november).
På tre afgørende statistikker viser AGF præcis det, der normalt kendetegner et mesterhold: AGF har 10 étmålssejre gennem sæsonen, har ligaens bedste forsvar med præcis 26 mål imod i 26 kampe og har næstfærrest strafpoint og karantænedage (1) blandt de 12 hold. AGFs disciplin udkrystalliserede sig senest mod FC Nordsjælland, hvor gymnasterne havde syv mand i karantænefare; FCN tog imod seks advarsler i kampen – AGF nul…
Til sammenligning har FC Midtjylland blot tre af de smalle sejre, hvor forskellen på de to hold er marginal på resultattavlen, men meget stor målt i point.
FC Midtjylland har opsamlet 14 karantænedage, flest af alle. Bare senest mod Brøndby lykkedes det at rage fire karantænedage til os fordelt på Bravo, Diao og Mbabu – Diaos ene gule samt Mbabus helt unødvendige, håbløse beslutninger.
Dertil kommer skadessituationen: Med en fuldt fit trup har FC Midtjylland spiller for spiller et højere niveau, men mange ulve er i karantæne, skadede eller på vej tilbage fra længere skadesfravær. Det er svært at spå om startopstillinger, og dagens træningskamp mod U19-holdet på hybridbanen i Herning er lukket for medier.
(Forsigtigt) bud på startopstillingen
Olafsson
Lee Erlich Bech
Dario Byskov Castillo Bak
Cho Franculino Aral
Det giver en bænk med Lössl, Gabriel, Paulinho, Konteh, Gogorza, Zé, Emefile og Djabi.
Samspilsramte midtjyder
I 1990’erne kunne man være samspilsramt i det sociale system, hvis der var bøvl på flere fronter samtidig. Jeg synes, termen passer ret godt til FC Midtjyllands situation lige nu:
Diao spillede mod Brøndby en slags defensiv midtbane-sekser-type, der fulgte Vallys rundt på banen i noget, der til tider lignede en gammeldags mandsopdækning. Helt afgjort et træk, Tullberg kunne have overvejet, hvis ikke Diao havde fået dobbelt gult mod Brøndby og været i karantæne til kampen.
I første pokalsemifinale spillede Kevin Mbabu den flydende rolle med udgangspunkt i højre side, hvor han fulgte Gift Links tæt efter samme model som Diao og Vallys – men han er også i karantæne efter en vanvittig brøler i slutfasen mod Brøndby.
Alternativt kunne man lægge Pedro Bravo i rollen som den bagerste af tre centrale midtbanespillere, hvor han kunne følge Kristian Arnstad, som er AGFs offensive omdrejningspunkt… men han er også i karantæne.
Dermed er der ikke ret meget at rafle om i hverken forsvar eller på midtbanen, med mindre Tullberg opfinder noget helt nyt. Paulinho er i spil til både venstre wingback og højre wingback og ville kunne frigive Victor Bak til en jokerrolle, som Tullberg har vist sig glad for – men spørgsmålet er, om Paulinho har minutter nok i sig til en startplads? Med skader og karantæner i forsvar og på midten er vi næsten også nødt til at have et par brikker på bænken frem for at sætte alt i spil fra minut 1.
Offensivt er vel den kæde, hvor Tullberg, Jepsen og Duncan har flest post-its at flytte rundt på. Men hverken Gogorza eller Franculino kan spille mere end en time for fuld damp, og det vil være naturligt kun at starte med én af dem for ikke at have to tvungne udskiftninger i anden halvleg. Emefile og Zé kan vel lige nu højst bruges som frisk energi det sidste kvarter. Uhres skade er endnu ukendt, men på niveau er han stadig langt fra en startplads, så uanset om han skulle komme i spil, vil det igen være en “indskiftning i mangel af bedre” frem for et taktisk, spillemæssigt tilvalg, er min hårde konklusion.
Tre udfordringer og tre muligheder
Sort Snaks Søren Stenstrup, fodboldtræner på ungdomsniveau i Thisted FC og på FC Midtjyllands ATK+ Center i Thy, har kigget lidt nærmere på AGFs kampe i denne sæson.
Sørens analyse:
- AGF har været gode i mellemrumsspillet med bolde fra forsvaret til Bech og Arnstad, som er gode til at vende på deres modstandere. Tobias Bech formår mange gange at skabe overtal i højre side med Beijmo, og hvis Links vandrer over i højre side, bliver det ofte endnu farligere.
- AGF bringer mange folk i feltet hele tiden, de er aggressive på andenbolde og genpres. Henrik Dalsgaard er eksempelvis med i begge mål mod Viborg som midterforsvarer, og Felix Beijmo er også meget offensiv og tager mange gode, dybe løb. Vi skal være bedre defensivt, end vi har været i de seneste kampe.
- AGF er gode til at spille kampene færdig. De tror på sig selv, konceptet og måden at spille på. Og de bliver ved, indtil det lykkes. Derfor scorer de mange mål i slutningen af kampene. Det vidner ikke om held, men om stor tro på egne evner.
Søren Stenstrup ser dog også muligheder for FC Midtjylland:
- Dødbolde. Vi scorede i begge pokalkampe efter dødbolde, Vi har dog ikke scoret så mange mål på dødbolde i den sidste periode, men heldigvis kom vi tilbage på sporet mod Brøndby og scorede efter et hjørnespark. Den stime må gerne fortsætte.
- De angriber med mange mand og giver rum på siderne til omstillinger som Aral, Dario og Mikel kan udnytte. Havde FCN været lidt skarpere, kunne de have fået meget mere ud af det (AGF og FCN spillede 1-1 i seneste runde, red.)
- Vores høje pres kan give muligheder: De spiller med høj risiko i fase 1. Hvis vores pres sidder, som det skal, kan vi stjæle bolden langt fremme på banen og være tæt på målet. I pokalreturkampen hjemme var 1. halvleg virkelig god, og vi burde have scoret der. Hvis vi kan ramme det igen, ser det godt ud.
Modstanderne
AGF kommer til Herning med enkelte udfordringer på højre side, hvor Rasmus Carstensen forventes ude med en skade. Det kan løses ved enten at rykke Beijmo op på højre wingback i stedet og lade Frederik Tingager starte, eller at Gift Links rykker over i højre side, og Frederik Emmery får plads på venstre wingback. Vælger man førstnævnte løsning, får man Links i sin favoritside, men til gengæld en lidt tung bagkæde med Dalsgaard og Tingager, der kan få svært ved at følge med i Aral Simsirs snævre driblinger.
AGFs forventede startopstilling:
Hansen
Beijmo, Dalsgaard, Kahl
Links, Yakob, Knudsen, Arnstad, Emmery
Bech, Serra
FC Midtjylland har ikke tabt i de seneste 10 kampe mod AGF. I fem hjemmekampe er det blevet til tre sejre og to uafgjorte, i fem udekampe to sejre og tre uafgjorte.
Mit bud på slutresultat: 1-1.
