Kristian Bach Bak om Friday Etim: “Vi arbejder på at sende ham videre”

Af Kasper Ganzhorn Petersen

18. januar 2026

Sportschef Kristian Bach Bak, fortæller til Sort Snak, at der arbejdes på en transfer vedrørende Friday Etim.

Den 23-årige nigerianer, Friday Etim, står kun noteret for tre kampe i FC Midtjylland-trøjen, men meget tyder på, at det ikke bliver til flere optrædener i den sort-røde trøje.

Etim er nemlig ikke rejst med holdet til Alicante for at deltage i forberedelserne frem mod foråret. Det skyldes, at klubben arbejder på at sende angriberen afsted mod andre græsgange – det fortæller sportschef Kristian Bach Bak til Sort Snak:

"Friday er en, der skal ud og have noget spilletid, og det har han fået alt for lidt af her ift. den indsats, han har sat for dagen, siden han ankom. Han har været topprofessionel og spillede også alle testkampene i sidste preseason, hvor han også scorede et par mål og gjorde det godt. Så ham skal vi have ud på græs et sted nu her, så han kan blive spillet i gang igen."

Kristian Bach Bak fortæller videre, at både en permanent transfer eller en lejeaftale kan komme på tale denne vinter.

I sommeren 2023 skiftede Friday Etim til FC Midtjyllands søsterklub Mafra, for omtrent 7,5 millioner kroner ifølge det portugisiske medie O Jogo. Etim står noteret for 77 minutter, fordelt på tre kampe, med 0 mål og assists til følge.

Flere artikler

Er Europa blevet andenprioritet i FC Midtjylland?

5. november 2026

FC Midtjylland har ikke imponeret spillemæssigt i dette års Conference League. De haltende præstationer fortsatte i dag da man tabte hele 1-6 på hjemmebane mod Ajax Amsterdam. I Superligaen buldrer man derudad. Efter 13 spillerunder er ulvene stadig ubesejrede og ligger på førstepladsen med imponerende 31 point.

Status i det midtjyske

4. oktober 2026

Superligabolden har efterhånden ligget stille i nogle uger, og vi må væbne os med endnu mere tålmodighed, før FC Midtjylland den 11. oktober hjemme tager imod FC København i, hvad der må forventes at blive en af fire nøglekampe mod københavnerne i kampen om det danske mesterskab.

Klumme: Mike Tullberg – temperamentet er både styrken og svagheden

2. september 2026

Mike Tullberg har rundet et år som cheftræner i FC Midtjylland, og det har været et år med fuld fart på både på og uden for banen.