Mike Tullberg om tilbagevendte offensive profiler: Opgaven bliver at få dem tilbage ind på holdet

Af Kasper Ganzhorn Petersen

17. oktober 2025

Cheftræner Mike Tullberg råder for første gang i sin FCM-tid over en skadefri trup – han fortæller, at opgaven nu består i at få de offensive kreatører, som Osorio, Gogorza og Simsir, tilbage på holdet.

Efter tilgangen af Mike Tullberg er der blevet sat en prop i FC Midtjyllands store defensive problemer, men til gengæld har den offensive produktion også taget et dyk. Nu er alle de offensive spillere tilbage fra skade, og derfor fortæller Tullberg, at opgaven nu bliver at få dem bragt i spil igen.

”Over tid skal vi lægge på, og det synes jeg allerede vi har lykkes en del med i defensiven. Opgaven bliver nu, at vi offensivt holder fast i det vi har lavet ift. vores standarder og udtryk, men samtidig få nogle af vores kreative spillere ind på holdet, så vi får nogle der kan løse det én mod én”, udtaler Tullberg til Sort Snak.

Den energiske cheftræner påpeger, at det langt hen ad vejen handler om taktiske tilvalg og balancer i hans valg af startopstillinger. Med de tre stoppere og to wingsbacks er man gået en anelse på kompromis med det offensive, men til gengæld har man lukket meget få mål ind, understreger cheftræneren til fredagens træning. I sidste ende, handler det dog kun om én enkelt ting, fortæller han videre.

”Vi har fået afgjort kampene på noget andet end sprudlende offensiv fodbold, men det handler om at afgøre kampene og vinde, og i de sidste seks kampe har vi hentet fem sejre og en uafgjort, og det er flot”.

I Mike Tullbergs første kamp mod FC Nordsjælland stillede Midtjylland op i en 4-3-3, men siden da har et system med tre stoppere været hans foretrukne. Talkombinationerne, som Tullberg i øvrigt stadig ikke giver meget for, kommer fortsat til at veksle. I sidste ende handler det om, at finde den rette balance, ift. modstanderen man møder.

”Jo mere offensivt vi bringer, jo større risiko tager vi også ift. det der foregår den anden vej. Jeg har også kigget på mange af Midtjyllands tidligere kampe, og jeg vil være rigtigt ked af hvis vi på hjemmebane, ad flere omgange, lukker så mange mål ind som man gjorde tidligere. Så det handler om at finde et mix mellem det defensive og offensive, men også om at de offensive spillere, som bliver tilvalgt nu, at de også forstår at de skal gå ind og lave det samme stykke defensive arbejde”.

Flere artikler

Status på Transferquiz – Sommeren 2026

31. juli 2026

Status på sommerens transfervindue og den sagnomspundne Sort Snak Transferquiz. Sitet opdateres løbende.

Billing ser sprækker hos Besiktas før returkampen

29. juli 2026

FC Midtjylland-profilen mener, at ulvene kan matche tyrkerne både fysisk og på kvalitet – og Mike Tullberg vil udnytte, at gæsterne stadig er i pre-season.

Tullberg vild med ham: Derfor skal Johannesen blive

1. juli 2026

Sofus Johannesen spillede i den seneste sæson for FC Fredericia i Superligaen på en lejeaftale, men i den nye sæson ser det anderledes ud for ham.