På udkig efter den næste Franculino – Få et unikt indblik i FC Midtjyllands scouting i Afrika

Af Kasper Ganzhorn Petersen
27. september 2025
Der har været mange store afrikanske spillere forbi heden igennem tiden - Svend Graversen giver her et indblik i, hvad man gør for at finde den næste store profil.

Dette er et uddrag af Sort Snaks interview med Svend Graversen. Du kan lytte til snakken i dens fulde længde, lige her: Særudgave: Fokus på den nye talentsatsning med Svend Graversen

Fra gårsdagens profiler i Femi, Igboun og Paul Onuachu, til nutidens stjernefrø i Franculino og Ousmane Diao. Fælles for dem alle er deres vestafrikanske ophav, og der er vist ingen tvivl om, at lige præcis det område i verden, har opfostret mange fodboldspillere, der senere er trukket i ulvedragten med stor succes.

Typisk har det været nigerianske fodboldspillere, der har taget turen til akademiet i Ikast fra den mangeårige partner, FC Ebedei, men nu kikkerten også i højere grad rettet mod Senegal, Mali og andre lande på det afrikanske kontinent.

Midtjylland styrker som bekendt sit afrikanske spor med en ny talentsatsning: et rejsehold med primært vestafrikanske spillere, der over de kommende år skal repræsentere klubben i internationale ungdomsturneringer frem mod sommeren 2026.

Læs også: Nyt FCM projekt søsat – Eksklusivt interview med Svend Graversen om det nye talenthold

Et helt nyt talenthold, kræver derfor naturligvis også nye spillere. FC Midtjyllands direktør for internationale anliggender, Svend Graversen, giver her et indblik i klubbens netværksarbejde i Afrika. Og der er en række ting, hvor det afrikanske marked adskiller sig, fortæller han.

”I vores aktiviteter i Afrika, forsøger vi at skabe bånd. Det er ikke bare sådan, at vi henter en spiller og så er det samarbejde over. Det ved vi ved i Afrika, det er at netværk, tillidsforhold og længerevarende samarbejder, det er afgørende ift. at hente spillere”, fortæller Svend Graversen og fortsætter.

”Så derfor har vi forsøgt at skabe stærke forbindelser, ikke rundt omkring, men til én enkelt dernede til at starte med. Han har så været med til at understøtte, at vi kommer videre udover bare det enkelte akademi. Personrelationer er meget vigtige når man færdes i Afrika, hvis man ønsker at få nogle handler til at gå igennem”.

I den forgangene uge, kunne man se endnu en handel falde på plads. Den 19-årige Citta Bah fra Sierra Leone, skrev i tirsdags under på en kontrakt med klubben. Han kommer fra akademiet Star Sport Academy i Sierra Leone, og er blot et af sommerens mange eksempler på spillere, der har taget turen fra et afrikansk akademi og til heden. Også det senegalesiske akademi, Keur Madior, er der blevet rekrutteret spillere fra i Amadou Ba, Adama Ngom Mouhamed Diouf.

Citta Bah til kontraktunderskrivelse med Ove P og Casper Pedersen

Spørger man Svend Graversen, er der ingen tvivl om, at man har en god historik, med netop at hive den type spillere ind i miljøet i Midtjylland:

”Traditionel set har vi været rigtige stærke til at få afrikanske spillere ind, det selvfølgelig først og fremmest nigerianere, men også andre nationaliteter, som vi ser med Franculino og Diao i dag. Vores navn, og vores netværk i Afrika er rigtigt stort. Vi har et navn der vækker genklang dernede ift. den overgang fra afrikansk fodbold til europæisk fodbold, derefter få dem ind på førsteholdet og så til sidst lave et stort salg”.

Det nye mandskab rejste onsdag nat til den brasilianske millionby, São Paulo, for at deltage i to af landets mest anerkendte U-20 turneringer.

Flere artikler