Jacob “Figo” Larsen afviser tvivlen: Truppen er stærk nok

Af Ryan Svale Andersen

2. september 2025

Selv med skader og karantæner i tankerne vurderer Jacob "Figo" Larsen og resten af den sportslige ledelse, at truppen er afbalanceret og klar til at konkurrere i både Superligaen og Europa.

Transfervinduet lukkede ved midnat, og i FC Midtjylland er fodbolddirektør Jacob ”Figo” Larsen fuld af tiltro til den trup, klubben går ind i efteråret med. Ifølge direktøren er bredden stærk nok også selvom skader eller karantæner skulle ramme:

"Der er så meget fodboldfaglighed i Midtjylland, og vi har også kigget på truppens bredde, hvis skader skulle opstå. Vi har rykket rundt på brikkerne fra mange forskellige vinkler, og når der er så mange mennesker involveret i transfers, så kommer der også mange forskellige nuancer på," siger Jacob "Figo" Larsen.

Han understreger, at erfaringerne fra tidligere sæsoner, hvor skader ramte hårdt, er taget med i vurderingen:
"Vi synes, truppen er slagkraftig, også hvis der sker ting med skader og karantæner, som der jo altid gør i en sæson. Derfor synes vi, at vi står rimelig godt rustet både til Superligaen og Europa," tilføjer han

Balancen i truppen

Selvom Mikel Gogarza i øjeblikket er ude med skade, har klubben ikke valgt at hente ekstra garderinger ind. Ifølge fodbolddirektøren handler det i stedet om at finde den rette balance.

"Vi har diskuteret bredden og de kombinationer, der er. Mange af spillerne kan spille to forskellige pladser, og vi synes, vi står rigtig stærkt. Man skal også huske, at man kan få for mange ind i en trup. Vi vil gerne have en konkurrencesituation, men hiver du alt for mange ind bare for at være 100 % sikker, så ender du med spillere, der er utilfredse med at være for langt væk fra spilletid, og det giver udfordringer i en spillertrup. Det handler om at finde den hårfine balance," siger han.

Sort Snak evaluerer i aften transfervinduet i studiet og ser også nærmere på den nye træner, Mike Tullberg, der bliver præsenteret på MCH Arena kl. 13.00.

Flere artikler

Status i det midtjyske

4. oktober 2026

Superligabolden har efterhånden ligget stille i nogle uger, og vi må væbne os med endnu mere tålmodighed, før FC Midtjylland den 11. oktober hjemme tager imod FC København i, hvad der må forventes at blive en af fire nøglekampe mod københavnerne i kampen om det danske mesterskab.

Klumme: Mike Tullberg – temperamentet er både styrken og svagheden

2. september 2026

Mike Tullberg har rundet et år som cheftræner i FC Midtjylland, og det har været et år med fuld fart på både på og uden for banen.

Status på Transferquiz – Sommeren 2026

2. september 2026

Status på sommerens transfervindue og den sagnomspundne Sort Snak Transferquiz.