FC Midtjylland skal for fjerde gang på fem sæsoner spille europæisk fodbold i efteråret. Det blev en realitet, da ulvene med en samlet sejr på 5-1 sendte de norske pokalmestre fra Fredrikstad ud og sikrede sig en plads i Europa League-playoffrunden. Her venter de finske mestre fra KuPS, men uanset resultatet i de to kampe er MCH Arena garant for europæisk fodbold resten af efteråret. Også FC København er sikret gruppespil i Europa, mens Brøndby skal forsøge at besejre franske Strasbourg for at kvalificere sig til Conference League.
Hvorfor er top-15 vigtigt?
For at forstå hvorfor en top-15 placering er vigtig, skal man kigge på hvordan UEFA uddeler pladserne til de europæiske turneringer. Det gør de ved at se på, hvilke lande der har gjort det bedst i de tre turneringer over de seneste fem sæsoner, og skrabet flest mulige koefficientpoint sammen. Ud fra det laves den såkaldte landerangliste.
Og hvorfor er den så vigtig? Det er den kort og kontant fordi, hvor højere placeret du er på landeranglisten, desto bedre pladser får du i de europæiske turneringer. Det er bl.a. derfor man hvert år vil finde rigtigt mange hold fra de fem største ligaer (red. Premier League, La Liga, Bundesligaen, Serie A og Ligue 1) i Champions League, da hold som Real Madrid, Manchester City, Bayern München, Inter og PSG, hvert år skraber mange koefficientpoint sammen til landeranglisten.
Dog er der yderst vigtige skillelinjer i landeranglisten. Om man er nr. 13, 14 eller nr. 15 er i det store billede tæt på underordnet, da de placeringer alle giver fem hold adgang til europæisk fodbold – to i Champions League, ét hold i Europa League, og to i Conference League. Mestrene i landene fra nr. 11 til 14 er sikret en plads i Champions League playoff-runden og som minimum Europa League ligaspil. Danmark er i skrivende stund på 14. pladsen.

Ender man udenfor top-15, kan man se frem til markant mindre lukrative europæiske muligheder. Her vil man kun få fire hold med, og de vil allesammen indtræde tidligere i kvalifikationen. Er man placeret mellem nr. 16 og 22 – som Danmark har været i de seneste sæsoner – får man én Champions League plads, to Conference League pladser, samt ét hold der begynder kvalifikationen i Europa League.
Men flere hold i de europæiske turneringer kan også blive en kæmpe hæmsko, især hvis de ikke præsterer. Dette skyldes at de koefficientpoint, som de enkelte lande samler sammen bliver divideret med det antal klubber, som landet har haft som repræsentanter i den pågældende sæson. Det vil altså sige i Danmarks tilfælde, at alle point der bliver skrabet sammen i denne sæson skal divideres med fire. Her har klubber som AGF og Brøndby i de seneste år trukket dansk fodbold ned som et tungt anker i europæisk sammenhæng. Modsat klubkoefficienten er FC Midtjylland og den danske Superliga altså afhængig af at de andre danske klubber præsterer bare nogenlunde i de europæiske turneringer.
Hvordan bliver koefficientpointene udregnet?
Modsat så meget andet i UEFA, er regnestykket bag koefficientpointe ganske lige til. I ligafasen giver sejre 2 point, mens uafgjorte resultater giver 1 point. I kvalifikationen giver sejre 1 point, mens uafgjorte giver 0,5 point. Dermed ser det danske koefficientregnskab således ud, med sidste uges resultater i kvalifikationen:
Midtjylland 2 – 0 Fredrikstad= 1 point
FCK sejr 5 -0 Malmö = 1 point
Brøndby 4-0 Vikingur = 1 point
Jagiellonia 2 – 2 Silkeborg = 0,5 point
3,5 point ÷ fire hold= 0,875 koefficientpoint til landeranglisten
Det er altså ligegyldigt om sejrene kommer i Champions League, Europa League, eller Conference League – det giver det præcis samme afkast i koefficientpoint, uanset om man har slået Real Madrid i Champions League eller Hamrun Spartans fra Malta i Conference League. Dog er der bonuspoint man skal tage højde for, men det tager vi en anden dag.
Midtjylland og FCK trækker læsset – Brøndby og AGF skuffer fælt
At FCK skulle være det eneste hold der skraber point med hjem til Danmark, er efterhånden et postulat man ofte hører. Virkeligheden er dog en helt anden.
Kigger man på koefficientlisten der er gældende fra den nuværende sæson, lyder bidraget blandt de danske klubber således:

Dette omfatter perioden fra 2020 til 2025. I disse sæsoner missede både Midtjylland og FCK ét enkelt gruppespil, mens FC Nordsjælland, Randers FC og Silkeborg alle formåede at kvalificere sig til Conference League gruppespillet én gang hver.

FC Midtjylland har i de seneste fem sæsoner kvalificeret sig til Europa League tre gange, samt et enkelt Champions League gruppespil. FCK har spillet to gange i Champions League, og to gange i Conference League.
Tryk på drop-down menuen og dan dig et overblik over Midtjyllands europæiske resultater i den gældende periode:
2020/21
Kvalifikationen
- 0-1 sejr ude mod Ludogorets i CL Q2
- 3-0 sejr hjemme mod Young Boys i CL Q3
- 4-1 sejr hjemme mod Slavia Prag i CL PO
Gruppespillet
- 0-4 nederlag hjemme mod Atalanta i CL
- 0-2 nederlag ude mod Liverpool i CL
- 1-2 nederlag hjemme mod Ajax i CL
- 3-1 nederlag ude mod Ajax i CL
- 1-1 ude mod Atalanta i CL
- 1-1 hjemme mod Liverpool i CL
Samlet 2,625 point til landeranglisten – DK havde fire hold med i Europa
2021/22
Kvalifikationen
- 1-1 ude mod Celtic i CL Q2 League Path
- 2-1 sejr hjemme mod Celtic i CL Q2 League Path
- 0-3 nederlag ude mod PSV i CL Q3 League Path
- 0-1 nederlag hjemme mod PSV i CL Q3 League Path
Gruppespillet
- 1-1 hjemme mod Ludogorets i EL
- 3-1 nederlag ude mod Braga i EL
- 1-1 hjemme mod Røde Stjerne i EL
- 0-1 sejr ude mod Røde Stjerne i EL
- 3-2 sejr hjemme mod Braga i EL
- 0-0 ude mod Ludogorets i EL
Knockoutrunderne
- 1-0 hjemme mod PAOK i ECL PO
- 2-1 nederlag ude mod PAOK i ECL PO (5-3 nederlag på straffespark)
2,100 point til landeranglisten – DK havde fem hold med i Europa
2022/23
Kvalifikationen
- 1-1 hjemme mod AEK Larnaca i CL Q2 League Path
- 1-1 ude mod AEK Larnaca i CL Q2 League Path (4-3 sejr på straffe)
- 4-1 nederlag ude mod Benfica i CL Q3 League Path
- 1-3 nederlag hjemme mod Benfica i CL Q3 League Path
Gruppespillet
- 1-0 nederlag ude mod Sturm Graz i EL
- 5-1 sejr hjemme mod Lazio i EL
- 2-2 hjemme mod Feyenoord i EL
- 2-2 ude mod Feyenoord i EL
- 2-1 nederlag ude mod Lazio i EL
- 2-0 sejr hjemme mod Sturm Graz i EL
Knockoutrunderne
- 1-1 ude mod Sporting i EL PO
- 0-4 nederlag hjemme mod Sporting i EL PO
2,000 point til landeranglisten – DK havde fem hold med i Europa
2023/24
Kvalifikationen
- 2-0 sejr hjemme mod Progrés Niederkorn i ECL Q2
- 2-1 nederlag ude mod Progrés Niederkorn i ECL Q2
- 1-0 nederlag ude mod Omonia Nicosia i ECL Q3
- 5-1 sejr hjemme mod Omonia Nicosia i ECL Q3
- 3-3 hjemme mod Legia Warsawa i ECL PO
- 1-1 ude mod Legia Warsawa i ECL PO (7-6 nederlag på straffe)
0,750 point til landeranglisten DK havde fire hold med i Europa
2024/25
Kvalifikationen
- 0-3 sejr ude mod UE Santa Coloma i CL Q2
- 1-0 sejr hjemme mod UE Santa Coloma i CL Q2
- 2-0 sejr hjemme mod Ferencváros i CL Q3
- 1-1 ude mod mod Ferencváros i CL Q3
- 1-1 hjemme mod Slovan Bratislava i CL PO
- 3-2 nederlag ude mod Slovan Bratislava i CL PO
Ligaspillet
- 1-1 hjemme mod TSG Hoffenheim i EL
- 0-2 sejr ude mod Maccabi Tel Aviv i EL
- 1-0 sejr hjemme mod Union Saint Gilloise i EL
- 2-0 nederlag ude mod FCSB i EL
- 1-2 nederlag hjemme mod Eintracht Franfkurt i EL
- 0-2 nederlag ude mod FC Porto i EL
- 0-2 sejr ude mod Ludogorets i EL
- 2-2 hjemme mod Fenerbahce i EL
Knockoutrunderne
- 1-2 nederlag hjemme mod Real Sociedad i EL PO
- 2-5 nederlag ude mod Real Sociedad i EL PO
3,313 point til landeranglisten – DK havde fire hold med i Europa